Ishockeyspilleren Kim Staal vender snuden mod dansk ishockey, hvor han fra 2011 repræsenterer Herning Blue Fox efter 14 år i udlandet.
- Det lå egentlig ikke i kortene fra starten, at jeg skulle i den danske liga, men beslutningen er vokset hen ad vejen i takt med mine samtaler med Herning, og det føles nu som det helt rigtige valg for mig, siger Kim Staal i en pressemeddelelse.
Den tidligere kernespiller på det danske landshold har været plaget af en langvarig skade, og det var en medvirkende årsag til, at han valgte Herning.
- Jeg har brug for at spille i en stabil topklub, hvor jeg kan blive sparket i gang med ishockeyen igen, siger han.
32-årige Kim Staal har i sæsonen 2009-10 spillet i Malmö Redhawks og har siden været kontraktløs på grund af omfattende knæoperation.
- Der er ingen tvivl om, at Kim er en spiller med en masse erfaring og rutine. Han vil betyde meget både på og udenfor banen. Det gælder især for et hold som vores, der har en meget lav gennemsnitsalder, siger Hernings sportschef Todd Bjorkstrand.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde