Golfspilleren Thomas Bjørn blev mandag aften indlemmet i feltet til majorturneringen British Open, der begynder på torsdag.
Danskeren var førstereserve, og han kommer ind i turneringen, fordi Vijay Singh fra Fiji har meldt afbud på grund af en skade.
- Jeg er meget glad, men jeg er samtidig ked af det på Vijays vegne. Ingen spiller ønsker at trække sig fra en turnering, og slet ikke en major, siger Thomas Bjørn ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Dermed er der fire danskere med i den traditionsrige golfturnering. Anders Hansen, Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard er de tre øvrige.
British Open bliver i år spillet på Royal St. George's-banen, og Thomas Bjørn kommer dermed i nærkontakt med et otte år gammelt traume.
I 2003 førte danskeren British Open, da han på 16. hul af den afsluttende runde sendte golfbolden i bunkeren, hvilket kostede en dobbelt bogey på hullet.
Thomas Bjørn gik derefter helt ned og måtte nøjes med andenpladsen efter amerikaneren Ben Curtis.
Danskeren har fortsat sin første sejr til gode i en af de fire majorturneringer.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde