Skade spolerer Nadals Wimbledon-optakt
Rafael Nadal må melde afbud til Queens Club, der skulle være hans sidste opvarmning på græs inden Wimbledon.
Den spanske tennisstjerne Rafael Nadal måtte i sidste uge opgive at spille videre i French Open efter anden runde på grund af en håndledsskade.
Nu viser det sig, at den er så alvorlig, at skaden også kan få indflydelse på spanierens deltagelse i den næste grand slam-turnering, Wimbledon.
Nadal kommer i hvert fald ikke i kamp inden sæsonkulminationen på græs. Onsdag meddelte spanieren, at han må melde afbud til græsopvarmningen på Queens Club-anlægget, der spilles op til Wimbledon i slutningen af juni.
- Jeg er meget ked af, at skaden betyder, jeg ikke kan spille Queens Club i år. Jeg havde glædet mig til at forsøge at vinde den for anden gang, siger Nadal med hentydning til sejren i 2008.
- Jeg ser frem til at komme tilbage i de kommende år, tilføjer han.
Den forsvarende mester, Andy Murray, vil blive topseedet i opvarmningsturneringen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde