Skade til franskmand sender Federer videre trods bøvl
Roger Federer tilser Adrian Mannarino, efter at franskmanden gled på græsset og pådrog sig en knæskade. Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Roger Federer havde udsigt til et femte sæt, da modstanderen Adrian Mannarino måtte trække sig.
Adrian Mannarino havde tennislegenden Roger Federer ude i tovene i Wimbledons første runde, men den rutinerede schweizer slap med skrækken.
Ved indgangen til femte sæt trak franskmanden sig, og det sendte Federer videre til anden runde.
39-årige Federer jagter sin første Wimbledon-sejr siden 2017 og sin første grand slam-triumf, siden han vandt Australian Open i 2018.
Den ottefoldige Wimbledon-vinder vandt første sæt med 6-4, men kom i problemer, da Mannarino efterfølgende tog sig af andet efter tiebreak.
Franskmanden fyldte 33 år og fejrede fødselsdagen ved at bringe sig foran 2-1 i sæt ved at vinde tredje sæt med 6-3.
Her sluttede festen så til gengæld også. I fjerde sæt gled Mannarino på græsset og fik problemer med knæet. Han tabte sættet med 6-2 og valgte derefter at opgive.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet