Skade til LeBron James forværrer slutspilschancer for Lakers
LeBron James kan misse i omegnen af ti kampe med den skade, han pådrog sig søndag. Foto: Kevin Jairaj/Ritzau Scanpix
Los Angeles Lakers kan få sværere ved at nå slutspillet, efter at LeBron James er blevet skadet.
Chancerne for at nå i slutspillet så i forvejen ikke for gode ud for Los Angeles Lakers, men nu er vejen blevet endnu længere.
NBA-holdet oplyste torsdag aften dansk tid på Twitter, at den store stjerne LeBron James er ude med en skade i sin højre fod.
Skaden forhindrer ham i at komme på banen i mindst tre uger.
Det er lidt af en bet for Lakers, som blot har vundet 30 af 63 kampe i den nordamerikanske basketball-liga i denne sæson.
Lakers er placeret på 11.-placeret i Western Conference. De seks bedste hold går direkte i slutspillet, mens holdene på de fire efterfølgende pladser kæmper om to slutspilsbilletter.
LeBron James blev skadet i søndagens sejr på 111-108 over Dallas Mavericks og står nu til at misse i omegnen af ti kampe.
- James vil blive undersøgt igen om cirka tre uger, lyder det i et tweet fra Lakers.
Uden den 38-årige profil på holdet tabte Lakers onsdag til Memphis Grizzlies, før Oklahoma City Thunder dagen efter blev besejret.
James slog i februar en stor rekord i NBA, da han overhalede Kareem Abdul-Jabbar og strøg op på førstepladsen på NBA's pointliste i grundspillet.
I sin sæson nummer 20 har James været stærkt spillende med 29,5 point, 8,4 rebounds og 6,9 assists per kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker