Skade tvinger gymnastikstjerne ud af OL-konkurrence
Simone Biles ses her under tirsdagens konkurrence i Tokyo, før hun udgik. Foto: Gregory Bull/Ritzau Scanpix
Gregory Bull/Ritzau Scanpix
Simone Biles måtte trække sig fra holdkonkurrencen ved OL. I værste fald er hun helt færdig ved OL.
Den amerikanske gymnastikstjerne Simone Biles' videre deltagelse ved OL i Tokyo er usikker, efter at hun tirsdag måtte udgå af holdkonkurrencen.
24-årige Biles pådrog sig en mindre skade under opvarmningen, og da hun efterfølgende åbnede holdkonkurrencen med en for hende særdeles tvivlsom præstation i spring over hest, gik hun efter et par minutters snak med sin træner ud af hallen i Tokyo.
Efterfølgende har Det Amerikanske Gymnastikforbund meddelt, at Biles nu skal gennemgå undersøgelser de kommende dage for at kunne vurdere, om hun kan deltage i de kommende olympiske konkurrencer.
- Simone Biles har trukket sig fra holdkonkurrencen af helbredsmæssige årsager. Hun vil blive overvåget dagligt i forhold til at kunne blive meldt klar til de kommende konkurrencer, skriver forbundet.
Selv om det formentlig er en ringe trøst, får Simone Biles en sølvmedalje ud af sine anstrengelser. Uden den absolutte stjerne i store dele af konkurrencen var amerikanerne nemlig det næstbedste hold. Guldet gik til det russiske hold, mens Storbritannien tog sig af bronzen.
Simone Biles var en af de helt store stjerner ved OL i 2016, da hun vandt fire guldmedaljer og en bronzemedalje. Forud for OL i Tokyo var hun spået til at øge den medaljehøst markant, men det kan en skade altså ende med at sætte en stopper for.
Hendes enorme medaljesamling tæller også 19 VM-guldmedaljer.
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker