Skade tvinger Joachim Andersen hjem fra landsholdslejr
Joachim Andersen blev ramt af en lægskade under opvarmningen til Crystal Palaces kamp mod Arsenal i søndags. (Arkivfoto). Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Crystal Palace-spilleren bliver ikke klar til kampene mod Finland og Kasakhstan senere på ugen.
Danmarks første kampe i EM-kvalifikationen i fodbold bliver uden Joachim Andersen.
Forsvarsspilleren bliver ikke klar til at spille mod Finland og Kasakhstan i de kommende dage og har forladt landsholdslejren.
Det oplyser DBU på landsholdets Twitter-konto.
Andersen blev skadet i læggen under opvarmningen, inden hans klub, Crystal Palace, i søndags skulle møde Arsenal i Premier League.
Det betød i første omgang, at han gik glip af kampen mod ligaens førerhold, men han rejste alligevel til Helsingør for at slutte sig til landsholdet.
Mandag håbede landstræner Kasper Hjulmand stadig på at kunne råde over den 26-årige stopper.
- Joachim er blevet undersøgt her til morgen (mandag, red.) i London, og de fandt ikke noget nævneværdigt. Vi er selvfølgelig meget påpasselige med den læg, som har drillet ham før, og han mærkede noget under opvarmningen, sagde Hjulmand ved den lejlighed.
Der bliver ikke udtaget en erstatning for Andersen. Den danske trup rummer nu tre udlærte stoppere i form af Andreas Christensen, Simon Kjær og Victor Nelsson.
Danmark møder Finland i Parken torsdag aften og spiller derefter mod Kasakhstan på udebane på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned