Skade tvinger Liverpool-angriber til afbud for England
Daniel Sturridge blev skadet fredag og kommer ikke med, når England møder Schweiz i EM-kvalifikationen.
Det engelske fodboldlandshold må undvære angriberen Daniel Sturridge, når holdet på mandag indleder EM-kvalifikationen med en udekamp mod Schweiz.
Liverpool-spilleren blev skadet fredag under landsholdets træning i England.
- Daniel Sturridge pådrog sig en skade i låret under træningen.
- Han er blevet skannet og vil nu vende tilbage til Liverpool for at blive behandlet. Han kommer ikke med i kampen mod Schweiz, siger en talsmand for det engelske fodboldforbund (FA) til forbundets hjemmeside.
Englands landstræner, Roy Hodgson, har endnu ikke udtaget en erstatning for Daniel Sturridge.
England og Schweiz er begge med i gruppe E i EM-kvalifikationen, hvor de øvrige hold er Slovenien, Estland, Litauen og San Marino.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned