Skade udelukker syvende sejr til Djokovic i China Open
En skade i albuen holder serbiske Novak Djokovic ude af tennisturneringen China Open, som han har vundet seks gange de seneste syv år. Foto: AP/Charles Krupa
AP/Charles Krupa
Roger Federer og Novak Djokovic deltager ikke ved China Open, hvilket gør britiske Andy Murray til favorit.
Den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic stiller ikke til start i næste uges China Open på grund af en albueskade. Det fortæller han onsdag på China Opens hjemmeside.
Nummer ét på verdensranglisten har været plaget af skaden i længere tid, og han mærkede allerede til den, da han i starten af juli spillede Wimbledon, hvor han kom i finalen.
- Jeg er meget ked af, at jeg ikke kan deltage i dette års China Open, siger han til den kinesiske turnerings hjemmeside:
- Jeg er stadig ved at komme mig over min skade, og jeg er blevet rådet til ikke at deltage i turneringer, før min tilstand er bedre.
Djokovic, som har vundet China Open alle seks gange, han har deltaget, risikerer også at måtte sidde over i Shanghai Masters, som begynder 9. oktober. Han nævner dog ikke selv noget om den turnering i interviewet til hjemmesiden.
Serberen er ikke den eneste stjerne, der kommer til at glimre ved sit fravær ved China Open, da schweiziske Roger Federer er væk fra tennisbanen indtil januar på grund af en knæskade.
De to topspilleres fravær gør briten Andy Murray, som vandt dette års Wimbledon-finale over Djokovic, til favorit i den kinesiske turnering.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned