Skader baner vej til Giroen for Quick-Step-dansker
Remco Evenepoel (tv.) er skadet og kan ikke køre Giro d'Italia. Det har banet vejen for Mikkel Honoré. Foto: Dirk Waem/Ritzau Scanpix
Dirk Waem/Ritzau Scanpix
For andet år i træk skal unge Mikkel Honoré køre Giro d'Italia for Quick-Step-holdet.
For andet år i træk er den danske cykelrytter Mikkel Honoré med på startlisten i Giro d'Italia.
Det var oprindeligt ikke planen, men skader på hans hold, Quick-Step, har nu banet vejen for Honoré.
- Vi har mange skader på holdet. Så det blev besluttet, at jeg skulle køre Giroen, da holdet mente, jeg var det bedste kort. Så jeg misser Ardenner-klassikerne, men der er rigtig gode muligheder for mig i Giroen, siger Mikkel Honoré til Feltet.dk.
Blandt andre det unge stjerneskud Remco Evenepoel er ude af stand til at stille op i Italien efter et grimt styrt i Lombardiet Rundt.
Det udløser i stedet en masse frihed til den 23-årige dansker og andre unge ryttere på holdet.
- Vi har ikke nogen stor klassementstjerne at køre for, men i stedet bliver vi en masse unge, der får frie tøjler. Nogle dage vil vi køre efter en spurt, og andre vil vi jagte lykken, fortæller Honoré.
Han var blandt de danske deltagere ved søndagens VM-linjeløb, men her udgik han.
Derimod fuldførte han i sin Giro-debut sidste år.
Dette års Giro d 'Italia begynder på lørdag. Normalt køres grand tour-løbet som årets første af slagsen i foråret, men det var nødvendigt at udsætte det på grund af coronapandemien.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde