Skader får Brøndby til at hjemkalde spillere fra lejeophold
Jens Martin Gammelby er tilbage i Brøndby efter et lejeophold i Polen. (Arkivfoto). Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix
Brøndby afbryder målmanden Jonathan Ægidius og Jens Martin Gammelbys lejeophold i andre klubber.
Skader hos flere af holdets profiler får Brøndby til at hjemkalde to spillere fra lejeophold.
Der er tale om målmandstalentet Jonathan Ægidius og forsvarsspilleren Jens Martin Gammelby.
Det oplyser superligaklubben mandag på sin hjemmeside.
20-årige Ægidius var udlånt til HIK i 2. division, mens den syv år ældre Gammelby var sendt på leje i polske Miedz Legnica.
- Begge spillere har i vores dialog været meget indstillet på at komme tilbage til Brøndby IF og bidrage, så vi ser frem til at de i denne uge påbegynder træning med resten af truppen, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
Jonathan Ægidius skal gardere for Thomas Mikkelsen i Brøndby-målet, efter at klubbens førstevalg på keeperpositionen, Mads Hermansen, er væk i flere uger på grund af en skade.
Jens Martin Gammelby skal supplere Brøndbys trup, fordi blandt andre backen Blas Riveros er skadet.
Brøndby møder mandag aften FC Midtjylland i Superligaens syvende spillerunde.
Begge klubber har fået en skidt sæsonstart og er placeret i den nederste halvdel af tabellen med seks point.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker