Skader hober sig op
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Team Sydhavsøerne til Skive for at revanchere hjemmebanenederlag. Men skaderne kan sætte en stopper for det.
Netop som Team Sydhavsøernes 1. divisionsmandskab omsider skal spille om værdifulde point, vælter skaderne ned over træner Jimmy Jørgensens mandskab. De to venstrehåndsspillere Theis Kiszka og Lars Udby er begge ramt af skader. Kiszka har en fiberskade i ryggen, og Lars Haubroes skrøbelige knæ låste under onsdagens træning, hvorefter han blev kørt på sygehuset. En endelig diagnose har han endnu ikke fået.
Fælles for Kiszka og Haubroe er, at de ikke kan spille søndag i Skive.
Men Kiszka og Haubroe er ikke de eneste, som er på skadeslisten. Simon Friis har problemer med ryggen, og Jesper Thomns har været albueskadet det meste af sæsonen.
- Jeg krydser fingre for, at Thomns er i stand til at skyde på mål i Skive, for ellers har vi kun Simon Mortensen af venstrehåndsskytter til rådighed på højre back-pladsen, siger Jimmy Jørgensen, som tager Simon Friis med - også selv om han måske ikke kan spille mere end ti minutter i hver halvleg.
- Heldigvis vokser Andreas Stryger konstant med opgaven. Jeg er overbevist om, at han bliver førstevalg på centerpladsen i slutningen af sæsonen, siger Jimmy Jørgensen.
Det er godt fem uger siden, Team Sydhavsøernes 1. divisionsmandskab har været i kamp, så det er forståeligt, at spillerne er kamp-sultne. Skive derimod har allerede spillet to kampe, hvor jyderne har gjort det fremragende. Og de har scoret mål på samlebånd i sejrene mod Tønder (33-28) og ude mod Ribe-Esbjerg (36-33).
- Jeg ser det ikke som en hæmsko, at vi ikke har spillet i fem uger. Vi havde en rigtig fin træningskamp mod TMS Ringsteds Ligahold tirsdag aften. Den var værdifuld for spillerne, er Jimmy Jørgensen overbevist om.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde