Skaderne vælter ned over Barcelona før ligastart
Andrés Iniesta, Jeremy Mathieu og Javier Mascherano blev skadet i de to Super Cup-kampe før ligapremieren.
Når Barcelona lørdag indleder titelforsvaret i Primera Division i fodbold mod Riza Durmisi og Real Betis, bliver det uden en række stamspillere.
De to Super Cup-sejre mod Sevilla søndag og onsdag gav ud over sæsonens første trofæ et par skadede spillere.
Anfører Andrés Iniesta samt forsvarsspillerne Jeremy Mathieu og Javier Mascherano pådrog sig alle skader og forventes ikke at være med i ligapremieren.
- Jeg var meget glad for det, jeg så på banen, men jeg var ikke glad for skaderne, siger Barcelonas cheftræner, Luis Enrique.
Ud over den nyligt skadede trio må storklubben undvære stjernen Neymar, der i øjeblikket er til OL i Brasilien.
Målmanden Marc-Andre ter Stegen døjer med en mindre knæskade, og han er derfor heller ikke aktuel. Derfor skal chileneren Claudio Bravo vogte Barcelonas mål, lige som han gjorde i de fleste kampe i sidste sæson.
Nyhedsbureauet AFP spekulerer i, at det kan blive målmandens sidste kamp for Barcelona, da han af flere medier meldes på vej til Manchester City.
Konkurrenten Real Madrid er også ramt af skader forud for premierekampen mod Real Sociedad.
Cristiano Ronaldo døjer fortsat med sin skade fra EM-finalen, Karim Benzema har hofteproblemer, og førstemålmanden Keylor Navas forventes heller ikke klar til kamp.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned