Skadeschok: FCK's Nicolai Jørgensen er ude i seks uger
Foto: Nikolai Linares /Scanpix
Nikolai Linares /Scanpix
FC København er blevet stærkt svækket i bestræbelserne på at fravriste Superligaens førsteplads fra FC Midtjylland.
De danske mestre må nemlig undvære offensivprofilen Nicolai Jørgensen i seks uger på grund af den skade baglåret, som han pådrog sig i weekendens kamp mod OB.
Det oplyser klubben torsdag aften.
- Vi er naturligvis meget ærgerlige over det her på både vores og Nicolais vegne. Men det vigtigste nu er, at han kan blive skadesfri igen og komme tilbage i form. Og så må det tage den tid, det tager, siger cheftræner Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.
Klublæge Morten Boesen fortæller, at skaden er forbundet til de tidligere skader, Nicolai Jørgensen har haft i baglåret.
- Nicolais skade er kommet tilbage igen, selv om vi var meget grundige og tålmodige sidste gang. Men det er velkendt, at den slags skader kan være drilske og har en stor tilbagefaldsrisiko.
- Vi arbejder nu hårdt på at få Nicolai hurtigst muligt tilbage igen med den størst mulige ekspertise hos vores egen medicinske stab og i samarbejde med udenlandske eksperter, siger Morten Boesen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned