Skadesplaget Sharapova bliver ved: Har meget at give
- Ilden brænder stadig i mig, og jeg er et stort konkurrencemenneske, siger Maria Sharapova ifølge AFP. Foto: Ahmed Jadallah/Reuters
Ahmed Jadallah/Reuters
Maria Sharapova har ikke opgivet at vende tilbage til verdenseliten efter en sæson med skuffelser og skader.
Tennisstjernen Maria Sharapova er raslet ned som nummer 133 i verden efter et sløjt 2019, hvor hun har været plaget af skader.
Kun 15 kampe af betydning blev det til for Sharapova, der blev sat tilbage af en skulderskade og ikke har spillet en kamp siden US Open i august, hvor hun tabte til Serena Williams i første runde.
Men den 32-årige russer er ikke klar til at trække sig tilbage endnu.
- For at være ærlig havde jeg ikke forestillet mig, at jeg fortsat skulle spille, efter at jeg fyldte 30 år, da jeg var yngre.
- Men jeg føler stadig, at jeg har meget at give. Ilden brænder stadig i mig, og jeg er et stort konkurrencemenneske, siger hun til journalister i Brisbane i Australien.
Her har hun fået et wildcard til WTA-turneringen Brisbane International 2020 forud for grand slam-turneringen Australian Open, der spilles senere i januar.
- Så længe skulderen har det godt, og min krop tillader det, håber jeg, at jeg kan blive ved i noget tid.
Sharapova vandt turneringen i Brisbane i 2015. I alt har Sharapova vundet 36 titler i single og mere end 38 millioner dollar (262 millioner kroner) i præmiepenge.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned