Skadet baglår holder Harry Kane ude af topopgør
Harry Kane er ude med en skade til lørdagens kamp mod Manchester United. Foto: /ritzau/AP/Petros Karadjias/arkiv
/ritzau/AP/Petros Karadjias/arkiv
Harry Kane er ikke med, når Tottenham lørdag møder Manchester United i den engelske Premier League.
Tottenham må undvære holdets måske største profil, når London-klubben lørdag møder Manchester United på udebane i den engelske Premier League.
Angriberen Harry Kane, der med otte mål er topscorer i den bedste engelske række, pådrog sig en skade i sidste weekends 4-1-sejr over Liverpool og er ikke blevet kampklar endnu.
Det siger Tottenhams argentinske manager, Mauricio Pochettino, på et pressemøde ifølge BBC.
På det sociale medie Twitter skriver Tottenham, at Kane i løbet af ugen er blevet undersøgt, og at han har en mindre forstrækning i sit venstre baglår.
Ifølge Pochettino er Kanes skade ikke specielt alvorlig, men holdet tør ikke risikere, at skaden forværres i lørdagens kamp.
Kane vil ifølge træneren blive testet forud for næste uges Champions League-kamp mod Real Madrid.
Kane spillede heller ikke i midtugen, da Tottenham mødte West Ham i den engelske Liga Cup. En kamp, som endte med et 2-3-nederlag til Tottenham.
Den 24-årige angriber har været i forrygende form i denne sæson og scoret 17 mål i de seneste 16 kampe.
Manchester United og Tottenham har begge 20 point efter de ni første kampe i Premier League. Kun en bedre målscore gør, at United indtager ligaens andenplads, mens Tottenham ligger lige efter.
Lørdagens kamp mellem de to hold fløjtes i gang klokken 13.30 dansk tid.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker