Skadet Bale risikerer at gå glip af El Clasico
Gareth Bale vrider sig i græsset i opgøret mod Sporting. Han er nu tvivlsom til El Clasico om 11 dage. Foto: AP/Steven Governo
AP/Steven Governo
Real Madrid må måske undvære waliseren i flere vigtige opgør på grund af en ankelskade.
Den spanske kongeklub Real Madrid sikrede sig tirsdag aften billet til Champions Leagues ottendedelsfinaler med en 2-1-sejr over Sporting.
Men sejrsglæden blev spoleret for klubbens walisiske stjerne, Gareth Bale, der pådrog sig en skade i opgøret.
Skaden kan vise sig at holde waliseren ude af flere vigtige kampe for Madrid-klubben. Real Madrid skal således møde ærkerivalen FC Barcelona om 11 dage i Primera Division.
- Jeg kender ikke omfanget af hans skade i øjeblikket. Det er hans ankel, og vi må se. I øjeblikket ser det ikke godt ud, men jeg kan ikke sige mere, siger Real Madrid-træner Zinedine Zidane.
Onsdag eftermiddag bekræfter Real Madrid, at waliseren har fået en seneskade i højre ankel. Det er endnu uvist, hvor lang en pause, der venter ham.
Gareth Bale har været i storform i de seneste uger og er lige blevet belønnet med en ny kontrakt, der løber til 2022.
Real Madrids sejr i Portugal sikrede holdet en plads blandt de sidste 16 i Champions League. Det er sæson nummer 20 i træk, hvor det er lykkedes, hvilket er rekord.
Real Madrid skal dog slå Borussia Dortmund på hjemmebane om to uger, hvis holdet skal sikre sig førstepladsen i gruppe F.
Foruden kampene mod Borussia Dortmund og FC Barcelona står Real Madrid også over for en række vigtige kampe i december.
Her skal Real Madrid kæmpe om verdensmesterskabet for klubhold i Japan.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker