Skadet Balotelli bliver tjekket i Danmark
Fodboldspilleren Mario Balotelli har været til kontrol for sportsbrok i Danmark. Han har været skadet i ugevis
Den italienske fodboldspiller Mario Balotelli døjer med en skade, som har holdt ham ude af AC Milans hold siden begyndelsen af oktober.
Nu har han været en tur i Danmark for at blive undersøgt for sportsbrok.
Det oplyser AC Milan på sin hjemmeside.
- AC Milan oplyser, at Mario Balotelli har været til konsultation hos professor Per Hölmich i København, skriver klubben kortfattet på hjemmesiden.
Klubben tilføjer, at Milans og Liverpools lægestab samarbejder om at få angriberen skadesfri.
Per Hölmich er professor på Amager Hospital, og det europæiske fodboldforbund Uefa har blandt andet tidligere brugt ham til at undervise Europas landsholdslæger i diagnostik og behandling af skader i hoften og lysken.
Mario Balotelli spillede et enkelt år i Liverpool, men kom tilbage til Milan i august. Her har han kun nået at spille fire kampe og score et enkelt mål hidtil i denne sæson.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned