Nicklas Bendtner fjerner nu enhver tvivl om sin deltagelse ved VM. Han har ganske vist fortsat smerter i lysken og sidder igen ude, når Arsenal søndag møder Fulham i sæsonens sidste runde i Premier League.
Men han lover nu, at skaden ikke vil genere ham under VM i Sydafrika.
- Bare rolig, jeg skal nok blive klar. Egentlig havde jeg håbet at kunne spille mod Fulham, men problemet har hele tiden været, at jeg ikke har givet lysken nok hvile, og det er der heldigvis god tid til nu inden VM, siger Bendtner til DR Sporten.
- Det er kæmpe stort for mig at skulle til VM og lige gyldigt, om jeg havde været skadet eller ej, så ville jeg være mentalt klar, siger han.
Danmark indleder VM den 14. juni med en kamp mod Holland. Ud over hollænderne er Danmark i gruppe med Cameroun og Japan.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde