Skadet Brøndby-angriber må holde lang pause
Brøndby IFs Jose Ariel Nunez bæres fra banen, i søndags på Farum Park. Foto: Lars Poulsen/POLFOTO
Lars Poulsen/POLFOTO
Ariel Nunez forstuvede anklen i søndagens kamp mod FC Nordsjælland og er ude i op til to måneder.
Det har været et par festlige dage for Brøndby med en superligasejr over FC Nordsjælland og markante forstærkninger i de sidste dage af transferperioden.
Men tirsdagens nyhed lægger formentlig en lille dæmper på humøret på Vestegnen: Den skade, som angriberen Ariel Nunez pådrog mod nordsjællænderne i søndags, har nemlig vist sig så alvorlig, at paraguayaneren er ukampdygtig i seks til otte uger.
Der er tale om en kraftig forstuvning af venstre ankel, meddeler Brøndby på sin Twitterkonto.
Ariel Nunez har været i startopstillingen i alle sæsonens seks kampe og er noteret for en enkelt scoring.
Brøndby burde dog have afløserne parat, eftersom klubben mandag hentede to angribere ind på lejeaftaler.
Det drejer sig om den finske landsholdsspiller Teemu Pukki og islændingen Holmbert Fridjonsson, der begge blev hentet i den skotske klub Celtic.
De kan nu komme i spil, næste gang Brøndby skal i aktion.
Det er søndag 14. september på hjemmebane mod Randers.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde