Skadet dansk NHL-back er klar på mandag
Oliver Lauridsen måtte udgå tidligt i anden periode, da Danmark lørdag eftermiddag tabte 1-4 til Schweiz ved VM i Stockholm, men lyskeproblemerne er ikke alvorlige, og Lauridsen bliver klar til kampen mod Hviderusland.
- Nærmere undersøgelser viser, at der ikke er tale om en regulær lyskeskade, og Oliver spiller igen på mandag, lyder meldingen fra den danske landsholdslejr.
Umiddelbart efter kampen meldte landstræner Per Bäckman ellers den store back færdig ved VM, der for Danmarks vedkommende slutter med mødet med Sverige tirsdag aften, men landstræneren får altså sin vigtige forsvarer med i de sidste kampe.
Danmark lukkede i Oliver Lauridsens fravær to mål ind i undertal, en disciplin danskerne eller havde klaret flot hidtil i turneringen, men det kunne tydeligvis mærkes, at manden med den store rækkevidde ikke var på isen.
Tidligere i turneringen måtte en anden back, Daniel Nielsen, udgå med en skulder, der var gået af led.
Forwarden Mads Christensen blev inden kampen mod Schweiz også meldt færdig for resten af VM. En skanning viste nemlig, at hans skade i baglåret var en fibersprængning.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned