Skadet Di Maria gør fremskridt inden VM-finale
Argentina er klar til VM-finalen i fodbold, selv om det blot er lykkedes holdet at score to mål - hvis man ser bort fra straffesparkskonkurrencen i semifinalen - i de tre knald eller fald kampe.
Holdets kreative kraft har været meget centreret omkring Lionel Messi, og derfor håber truppen at få Real Madrid-stjernen Angel di Maria klar til finalen.
Han var ukampdygtig i semifinalen mod Holland på grund af en lårskade, han pådrog sig i kvartfinalen mod Belgien.
Nu kæmper han mod tiden for at blive klar til søndagens VM-finale mod Tyskland.
Torsdag trænede han med i et mindre omfang.
- Di Maria trænede på mellem 60 og 80 procent, siger en talsmand for Argentinas hold, Andres Ventura, og tilføjer:
- Hans fremskridt er tydelige. Vi vil observere ham de følgende dage for at se, om han bliver klar.
Angel Di Maria havde svært ved at få spillet til at køre i gruppespillet ved VM, men han spillede en vital rolle i 1/8-finalen, da han to minutter før udløbet på den forlængede spilletid scorede til 1-0 mod Schweiz.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde