Skadet Dolberg misser Nices træningslejr i Algarve
Kasper Dolberg pådrog sig en skulderskade i Nations League-kampen ude mod Frankrig 3. juni i Paris. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Landsholdsangriberen Kasper Dolberg går glip af Nices træningslejr i Algarve på grund af en skade i skulderen.
Nice er rejst til Algarve uden Kasper Dolberg, som fortsat er plaget af en skulderskade.
Det oplyste den franske fodboldklub sent torsdag aften på sin hjemmeside.
- En skade i skulderen betyder, at Kasper Dolberg ikke kommer med til Algarve. Den danske angriber fortsætter sin behandling i Nice, oplyses det.
Kasper Dolberg rev skulderen af led i Danmarks Nations League-kamp ude mod Frankrig 3. juni. Her blev han udskiftet efter en time.
Nices træningslejr varer frem til 23. juli og inkluderer fire testkampe. Den første spilles allerede fredag aften mod Benfica.
Dernæst venter Fulham lørdag aften, inden holdet onsdag møder Braga og slutter af mod AS Roma næste lørdag.
24-årige Kasper Dolberg har kontrakt med Nice frem til sommeren 2024. Han har spillet 85 kampe og scoret 24 mål for klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde