Skadet Dolberg udgår af Nice-træning og bliver skannet
Kasper Dolberg (i midten) er stadig mærket af den hårde tackling, som Harry Maguire (til højre) udsatte ham for i onsdagens kamp. Foto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix
Kasper Dolberg, der onsdag blev udskiftet i landskamp, måtte forlade banen, da Nice fredag trænede.
Den danske landsholdsangriber Kasper Dolberg måtte fredag udgå fra træningen hos sin franske klub, Nice.
Det oplyser holdet på sin hjemmeside.
Kasper Dolberg prøvede at træne med fredag formiddag, men måtte altså forlade banen. Angriberen har nu fået foretaget en MR-skanning, som han og Nice i øjeblikket afventer resultatet på.
23-årige Dolberg startede inde for Danmark i onsdagens Nations League-kamp mod England. Her blev han efter en halv times spil nedlagt af Harry Maguire, der i samme ombæring indkasserede sit andet gule kort i kampen.
Dolberg spillede videre i nogle minutter, men blev kort efter skiftet ud.
Det er hidtil blevet til fem kampe i den franske Ligue 1 for Dolberg. Han har scoret to mål for Nice, der ligger nummer otte i ligaen.
Sidste år fik Dolberg 23 kampe i Ligue 1 og scorede 11 gange.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker