Skadet Esbjerg-back misser mindst én spilledag
Esbjergs Michael Almebäck må sidde over i lørdagens bundkamp mod Viborg. Han blev skadet mod AaB mandag aften.
Superligaklubben Esbjerg må undvære sin rutinerede svenske forsvarsspiller Michael Almebäck i lørdagens kamp mod Viborg.
Det skriver Esbjerg selv på sin hjemmeside.
Michael Almebäck måtte udgå kort inde i anden halvleg af mandag aftens opgør mod AaB, og en undersøgelse har afsløret en forstrækning i venstre baglår.
- Skaden er dog i den milde kategori og indebærer, at han må sidde over i bundkampen i Viborg lørdag, men forventes klar til hjemmekampen mod FC Nordsjælland ugen efter, skriver klubben på hjemmesiden.
Islændingen Victor Pálsson blev mandag opereret i sit højre ben på en klinik i Fredericia. Han forventes at være ukampdygtig i seks til ni måneder. Hans skade stammer tilbage fra en pokalkamp mod Lyngby for en måned siden.
Klubben skriver desuden, at Ryan Johnson Laursen kan være tilbage på superligaholdet efter næste landskampspause i november.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned