Skadet Esbjerg-stopper er ude i fire uger
Esbjergs Andreas Nordvik (til venstre) blev skadet hjulpet fra banen under superligakampen mod AC Horsens. Foto: /ritzau/Christer Holte
/ritzau/Christer Holte
Esbjerg fik en skidt lørdag med både et 0-1-nederlag hjemme til AC Horsens og en skade til Andreas Nordvik.
Esbjerg-stopperen Andreas Nordvik er ukampdygtig i de kommende kampe i nedrykningsspillet.
Nordvik blev udskiftet med en muskelskade lige før pausen i superligaopgøret mod AC Horsens lørdag aften.
En skanning i løbet af denne uge skal klarlægge skadens præcise omfang, men den foreløbige melding lyder på fire til seks ugers pause.
- Det er selvfølgelig uheldigt, at jeg bliver skadet nu, men det havde været endnu værre, hvis det havde været i ugen før de afgørende kampe.
- Hvis jeg kan blive klar til playoffkampene, vil jeg være glad, siger den norske forsvarer til klubbens hjemmeside.
Esbjergs fysioterapeut Søren Møller Kristensen oplyser, at Nordvik har pådraget sig en fibersprængning i det højre baglår.
- Normalt vil en skade af den type tage fire til seks uger, men da det ser ud til, at det er en relativt ukompliceret muskelskade, håber vi på, at han kan være klar til playoffkampene.
- De første dage skal Andreas have ro og genoptræning, hvorefter vi gradvist intensiverer forløbet og bygger styrketræning og løb på, siger Søren Møller Kristensen.
Esbjerg skal i de næste tre kampe møde Horsens og Randers FC på udebane, mens OB venter på hjemmebane 8. maj i den sidste kamp i nedrykningsspillet.
I pulje 1 er Esbjerg placeret på sidstepladsen med 25 point efter tre kampe.
Esbjerg har otte point op til Horsens på andenpladsen. De to øverst placerede hold er sikret endnu en sæson i Superligaen.
Playoffkampene om at undgå nedrykning fra Superligaen indledes 14. maj.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned