FC Midtjyllands midtbanedynamo Jakob Poulsen kommer ikke med A-landsholdet til Skotland på onsdag. Det siger midtbanespillerens træner Glen Riddersholm, efter at Jakob Poulsen søndag vrikkede kraftigt om på sin venstre fod.
- Jakob kommer definitivt ikke med til landsholdet. Og det er ærgerligt for ham, men også for os, for Jakob har været omdrejningspunktet på midtbanen igennem længere tid, siger Glen Riddersholm.
Præcist hvor slem skaden er, vidste Glen Riddersholm ikke efter 2-1-sejren over Lyngby, men den holder altså Jakob Poulsen ukampdygtig noget tid
Kampen mellem FC Midtjylland og Lyngby blev i det hele taget en kamp med mange skader, og mens også Kristian Ipsa måtte udgå for FC Midtjylland med en forvredet ankel, fik Lyngby hele tre skader.
Værst gik det for Frederik Krabbe, der forlod Herning på krykker. Højrebacken har revet sit inderste ledbånd i venstre knæ over - enten helt eller delvist. Derfor forlod Krabbe også banen skrigende og til klapsalver fra publikum.
Frederik Krabbe skal indstille sig på mindst to måneders pause, og er ledbåndet revet helt over, koster det formentlig resten af efterårssæsonen.
Dennis Cagara forlod banen med en forstrækning i baglåret, mens Bajram Fetai fik et slag over knæet. Holdets læge var ikke sikker på omfanget af de to sidste skader umiddelbart efter kampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker