Skadet japaner sender Baun i kvartfinalen
Badmintonspilleren Tine Baun spillede sig onsdag aften i kvartfinalerne ved OL i London under dramatiske omstændigheder.
Danskerens modstander, japaneren Sayaka Sato, blev skadet i første sæt, og selvom hun forsøgte at fortsætte, måtte hun til sidst opgive.
Femteseedede Tine Baun optrådte modløst i begyndelsen af kampen mod Sayaka Sato, som hun ellers havde besejret i alle fire indbyrdes opgør før kampen i Wembley Arena.
Efter en udmærket dansk start gik det skævt for Tine Baun, som kom bagud 7-14.
Herefter begyndte danskeren så småt at få lidt bedre styr på spillet, og ved stillingen 11-14 indtraf den japanske skade, fordi Sato vrikkede om på sin ene fod.
Et par bolde senere måtte hun opgive.
I kvartfinalerne skal Tine Baun møde den fjerdeseedede Saina Nehwal fra Indien.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde