Skadet Jesper Jensen går glip af EM

Danmark går ind til EM i herrehåndbold til januar med en alvorlig svækket trup.

Den rutinerede playmaker Jesper Jensen er således blevet skadet i skulderen og må melde afbud, når Danmark i Østrig skal forsvare guldmedaljerne fra 2008 i Norge.

Jesper Jensen har døjet med sin ene skulder siden en ligakamp mod Århus GF den 22. november, og en nærmere undersøgelse har nu vist, at der er behov for en mindre operation, som betyder, at Jesper Jensen må holde en pause i seks-otte uger.

Jesper Jensen har i flere år været en del af det danske landshold. Først delte han playmakerposten med Joachim Boldsen og siden med Thomas Mogensen.

/ritzau/

Skjerns rutinerede playmaker Jesper Jensen må melde afbud til EM i herrehåndbold i januar på grund af en skadet skulder.

Offentliggjort Sidst opdateret