Skadet Kasper Schmeichel melder landsholdsafbud
Kasper Schmeichel blev skadet i Champions League-opgøret mod FC København onsdag og melder afbud til landsholdet. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Kasper Schmeichel har brækket hånden og har meldt afbud til Danmarks VM-kvalifikationskamp mod Kasakhstan.
Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel har brækket sin højre hånd og melder afbud til VM-kvalifikationskampen mod Kasakhstan i næste uge.
Det oplyser DBU på Twitter, ligesom at Schmeichels engelske klub, Leicester City, på sin hjemmeside bekræfter målmandens brud i den højre hånd.
Den første prognose lyder ifølge flere medier, at landsholdsmålmanden er ude i fire til seks uger.
Kasper Schmeichel var med, da Leicester onsdag aften gæstede FC København i Champions League.
Her leverede danskeren en klasseredning i det 90. minut, da Andreas Cornelius afsluttede for FCK.
Ifølge Leicester pådrog Schmeichel sig bruddet i hånden efter en episode i første halvleg af opgøret mod FCK.
Ifølge Leicester skal Kasper Schmeichel undersøges af en specialist, efter at hele truppen returnerer til England i løbet af torsdagen.
Danmark møder 11. november Kasakhstan i VM-kvalifikationen. Opgøret spilles i Telia Parken.
DBU meddeler kort på sin Twitter, at Jesper Hansen i stedet er udtaget til landsholdstruppen. Jesper Hansen er målmand i superligaklubben Lyngby.
Truppen råder i forvejen over to målmænd. Det er Brøndbys Frederik Rønnow og Jonas Lössl fra tyske Mainz.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde