Skadet Landin melder afbud til landsholdet
Landstræner Ulrik Wilbek skal finde en ny førstemålmand, når det danske håndboldlandshold i weekenden spiller Golden League i Oslo.
Niklas Landin kæmper nemlig med en skade i baglåret, som nu har tvunget ham til at melde afbud til de tre EM-forberedelseskampe mod Frankrig, Kroatien og Norge.
I stedet er det onsdag eftermiddag blevet besluttet, at han skal rejse hjem til sin tyske klub, Rhein-Neckar Löwen, for at få behandling.
- Vi har skønnet, at det ikke vil være forsvarligt at lade Niklas spille de tre kampe i Norge, så i stedet sender vi bud efter Jannick Green, så han sammen med Marcus Cleverly og Søren Rasmussen kan vogte målet i kampene ved Golden League, siger landstræner Ulrik Wilbek i en pressemeddelelse.
Danmark spiller sin første kamp i den norske hovedstad fredag klokken 17, hvor holdet skal op imod Frankrig.
Lørdag gælder det Kroatien, mens værtsnationen venter i den sidste kamp søndag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker