Skadet Messi misser Italien-kamp
Den argentinske superstjerne Lionel Messi kommer ikke i aktion, når Argentina møder Italien i en af de mest interessante venskabskampe onsdag aften.
Messis klub, FC Barcelona, meddeler på sin hjemmeside, at topskytten er skadet og dermed forhindret i at være med i kampen på Det Olympiske Stadion i Rom.
- Efter at have været igennem en undersøgelse hos den argentinske lægestab, er det blevet besluttet, at han vil tage tilbage til Barcelona for at komme sig over en forstrækning i venstre ben, lyder det.
Klubben håber dermed, at Messi når at blive frisk til søndagens ligastart i Spanien, når Barcelona tager imod Levante.
Messi er ikke det eneste topnavn, som publikum må spejde forgæves efter på banen onsdag aften.
Også Italiens angriber Mario Balotelli har måttet melde forfald med en knæskade, som han pådrog sig under det italienske landsholds forberedelser til kampen.
Det er endnu uklart, hvor alvorlig skaden er.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker