Skadet mester dropper to turneringer før US Open
Stanislas Wawrinka kommer ikke med i turneringerne i Montreal og Cincinnati på grund af en skade. Foto: /ritzau/AP/Salvatore Di Nolfi/arkiv
/ritzau/AP/Salvatore Di Nolfi/arkiv
Skadede Stanislas Wawrinka må melde fra til to turneringer i optakten til US Open i slutningen af august.
Den schweiziske tennisspiller Stanislas Wawrinka måtte onsdag melde afbud til to kommende ATP-turneringer på grund af en skade.
Det er turneringerne i Montreal og Cincinnati, som bliver uden verdensranglistens nummer fire.
Baggrunden er problemer med det venstre knæ, der også blev behandlet, da 32-årige Wawrinka blev slået ud af Wimbledon i første runde af Daniil Medvedev.
- Efter en masse frem og tilbage og efter at have snakket med mine læger har jeg desværre besluttet at droppe turneringerne i Canada og Cincinnati.
- Det sker for at være på den sikre side, selv om jeg har slidt hårdt i det for at blive klar til de turneringer, skriver Wawrinka på Facebook.
Den forsvarende US Open-mester går dermed glip af de to opvarmningsturneringer til grandslam-turneringen, der begynder i New York i slutningen af august.
- Mit hold og jeg selv gør alt, hvad vi kan, for at jeg kan blive hurtig klar.
- Jeg har brug for at være 100 procent sikker på, at den skade, der generede mig i Wimbledon, er i orden, før jeg spiller turneringer, lyder det fra Wawrinka.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet