Skadet Michael Ballack melder afbud til VM

Det tyske landshold i fodbold er blevet alvorligt svækket forud for sommeren VM i Sydafrika. Holdets anfører og omdrejningspunkt på midtbanen, Michael Ballack, må melde afbud med en skade, oplyser det tyske fodboldforbund.

Chelsea-spilleren blev skadet i anklen, da Chelsea lørdag vandt FA Cup-finalen over Portsmouth med 1-0. Han udtrykte nervøsitet for sin VM-deltagelse umiddelbart efter finalen, og det med god grund.

En skanning mandag viste, at skadet er så alvorlig, at Ballack må holde en længere pause.

Han har spillet 98 kampe for det tyske landshold og scoret imponerende 42 mål.

/ritzau/

Den tyske anfører, Michael Ballack, kommer ikke med til VM i fodbold på grund den skade, han pådrog sig i den engelske FA Cup-finale.

Offentliggjort Sidst opdateret