Thomas Sørensen, Simon Kjær og Nicklas Bendtner har snakket mere om skader end noget andet i optakten til VM-slutrunden i fodbold. Nu skal Patrick Mtiliga, der længe har lignet det bedste bud på en venstre back på fodboldlandsholdet, også forholde sig til en skade.
Malaga-spilleren sidder over ved fredagens træning på grund af en stramning i baglåret, men han håber på at være med i Danmarks VM-åbning mod Holland på mandag.
- Baglåret er lidt stift nu, men jeg går ikke ud fra, at det er noget specielt, så jeg regner med at være klar til Holland-kampen. Det er lidt for tidligt at sige lige nu, men i øjeblikket føles låret bare lidt stift. Jeg håber at være tilbage til lørdagens træning, siger han.
Han lader sig ikke slå ud af, at skaden kan koste ham en startplads på holdet.
- Det er bare en ekstra forhindring på vejen, men jeg bliver ikke slået ud af kurs. Jeg forbliver positiv, som jeg har været hele tiden, og så må vi se, hvor skibet strander, forklarer Mtiliga, der er tilfreds med sin egen indsats i optakten til VM:
- Jeg har fået vist nogle gode takter og er fuldt ud tilfreds med det, jeg har leveret.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker