Skadet Neymar: Jeg frygtede for min deltagelse ved VM
Foto: Cesar Manso /Scanpix
Cesar Manso /Scanpix
Fodboldstjernen Neymar har været i tvivl, men føler sig nu sikker på, at han når at blive klar til sommerens VM i Brasilien.
Den 22-årige FC Barcelona-spiller blev skadet i foden tidligere på ugen, da han og holdkammeraterne tabte den spanske pokalfinale med 1-2 til Real Madrid.
- Jeg var lidt bange for, at skaden ville tvinge mig til et VM-afbud.
- Men i løbet af de næste tre uger vender jeg tilbage, og forhåbentlig når jeg at spille Barcelonas sidste kamp, siger Neymar til den brasilianske tv-station Globo.
Angriberen skal i de næste uger træne med vægte og holde formen ved lige i et svømmebassin.
- Det er forfærdeligt at være uden for. Ikke at kunne træne og spille og bare se på, at holdkammeraterne træner og spiller, siger Neymar.
Allerede torsdag meldte FC Barcelona ud, at den brasilianske angriber kunne se frem til fire ugers pause, hvis alt går vel. Målet er et comeback i kampen mod førerholdet i den spanske liga fra Atlético Madrid den 18. maj.
Hvis skadebehandlingen forløber uden problemer, så burde Neymars deltagelse ved VM i hjemlandet ikke komme i problemer. Slutrunden begynder den 12. juni og slutter den 13. juli.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet