Skadet Okkels kan give Klavs Bruun nyt VM-afbud
Anna Sophie Okkels er til undersøgelse på hospitalet efter slag på skinnebenet.
Landstræneren for kvindelandsholdet i håndbold, Klavs Bruun Jørgensen, risikerer at modtage et afbud fra Anna Sophie Okkels.
Bagspilleren har fået et slag på skinnebenet, og hun er sendt på Hvidovre Hospital til nærmere undersøgelser af skadens omfang.
Det skriver Dansk Håndbold Forbund (DHF) i en pressemeddelelse.
Senere på dagen vil landstrænerteamet få besked om, hvorvidt Okkels kan blive klar til det VM på hjemmebane, der begynder i starten af december.
- Det er ærgerligt, at Okkels ikke kan være med i dag, og vi håber, at hun hurtigt bliver klar igen, siger Klavs Bruun Jørgensen.
Tidligere har han modtaget afbud fra playmaker Lærke Møller, der blev ramt af en korsbåndsskade, og Anna Sophie Okkels er en af de bagspillere, som er udset til at tage over.
Okkels debuterede på landsholdet tilbage i 2007, og hun tørner til dagligt ud for SK Aarhus.
Tidligere er også fløjen Anne Mette Pedersen blevet meldt stærkt tvivlsom til VM-slutrunden. Simone Böhme er blevet indkaldt som erstatning.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker