Skadet Okore satser på at komme stærkere tilbage
I op til ni måneder er Jores Okore væk fra fodboldbanen, efter at han i lørdags blev korsbåndsskadet.
Men Aston Villa-forsvarsspilleren er ved godt mod.
- Tak til alle for beskederne. Skaden er et slag. Ser frem til at komme tilbage stærkere, hurtigere og bedre for Villa, skriver den danske landsholdsspiller på Twitter.
Blandt de personer, som har udtrykt medfølelse for Okore, er den assisterende landstræner, Peter Bonde, som i mandags blandt andet sagde følgende:
- Jeg har det sådan, at hvornår er det ikke et dårligt tidspunkt at få en langvarig skade. Det er det vel altid.
- Han havde præsenteret sig rigtigt fint, og han skulle i gang med at etablere sig. Det er synd for ham. Det er synd for Aston Villa, og det er synd for os.
Op til denne sæson er Okore skiftet fra FC Nordsjælland til Aston Villa, og det så ud til, at danskeren havde spillet sig godt ind på Premier League-holdet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned