Skadet O'Riley udgår få minutter inde i Brighton-debut
Danskeren humpede af banen i sin debut. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
En grim tackling spolerede landsholdsspilleren Matt O'Rileys debut for Brighton.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Tirsdagens sluttede langt værre, end den begyndte for den danske fodboldspiller Matt O'Riley.
Tirsdag formiddag blev han udtaget til landsholdet, men tirsdag aften måtte han udgå med en skade kort inde i sin debut for Premier League-klubben Brighton.
Der var blot spillet syv minutter af Liga Cup-kampen hjemme mod Crawley Town, da danskeren blev tacklet hårdt og vred sig i smerter, mens han tog sig til sit venstre ben.
Efter en kort behandling måtte danskeren assisteres ud af banen og lade sig udskifte. Han nåede ikke at vise tilskuerne på sin nye hjemmebane, hvorfor Brighton mandag betalte skotske Celtic 220 millioner kroner for at give afkald på ham.
Efter danskerens udskiftning sørgede holdkammeraterne for en sejr på 4-0.
Annonce
Det synes nu usikkert, om O'Riley på mandag møder ind i landsholdslejren i Helsingør for at tage hul på forberedelserne til de forestående Nations League-kampe mod Schweiz og Serbien.
En række andre danskere var også i aktion i Liga Cuppen tirsdag aften, og blandt dem var der også andre i nye trøjer.
Matt O'Riley blev tilset af lægestab og holdkammeraterne efter tacklingen. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Joachim Andersen gjorde comeback for Fulham, da han startede inde og bidrog til, at hans hold vandt 2-0 ude over Birmingham. Landsholdsstopperen repræsenterede også Fulham i 2020/21-sæsonen.
Oscar Schwartau blev få dage efter overgangen fra Brøndby skiftet ind, da Norwich - med trænerduoen Johannes Hoff Thorup og Glen Riddersholm - tabte 0-4 ude til Crystal Palace.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned