Skadet Rafael Nadal melder sig klar til grussæsonen
Rafael Nadal spillede sin seneste tenniskamp 18. januar. Foto: Martin Keep/Ritzau Scanpix
Rafael Nadal har tilmeldt sig Monte Carlo Masters i begyndelsen af april. Aktuelt er han hofteskadet.
Den spanske tennisspiller er snart tilbage på banen for at spille turneringstennis.
Grusspecialisten har siddet ude med en hofteskade siden Australian Open i januar, men når Monte Carlo Masters skal afvikles i begyndelsen af april, bliver det med Rafael Nadal blandt deltagerne.
Det bekræfter turneringsdirektør David Massey.
- "Rafa" var den første spiller overhovedet til at registrere sig som deltager. Han vil virkelig gerne spille Monte Carlo Masters, siger direktøren til AP ifølge NTB.
Monte Carlo Masters tilhører da også en af Nadals favoritturneringer. Han har vundet den 11 gange, og han vandt den otte gange i træk i perioden 2005-2012.
Samtidig markerer turneringen ved Den Franske Riviera starten på den europæiske grussæson, hvor der også venter vigtige turneringer i blandt andet Barcelona, Madrid og Rom før grand slam-turneringen French Open i Paris.
Som følge af sin skadespause er Rafael Nadal dumpet ned som nummer ni i verden - lige under Holger Rune. Spanieren ryger endnu længere ned, inden han igen kan begynde at indsamle point til verdensranglisten.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker