Den tidligere verdensetter i tennis Roger Federer har trukket sig fra sin semifinalekamp ved Qatar Open, hvor han fredag skulle have mødt franske Jo-Wilfried Tsonga.
Det er en rygskade, som får mesteren fra de seneste tre år til at droppe kampen, så han kan blive 100 procent klar til grand slam-turneringen Australian Open senere på måneden.
- Jeg kom galt af sted i anden runde, og der er ikke sket nogle forbedringer. Jeg har spillet to kampe med smerter, og jeg mener ikke, at det er korrekt at spille videre. Det rigtige er at stoppe, siger Federer til AFP.
Han er ked af at måtte opgive sit titelforsvar.
- Det er ikke en skade, jeg kan klare med massage og smertestillende piller. Det er kun anden gang, at jeg har trukket mig fra en turnering på den måde, og jeg har aldrig trukket mig under en kamp.
- For mig er det et trist øjeblik, men helbredet kommer i første række, lyder det fra schweizeren.
Han er optimistisk i forhold til at blive helt kampklar til Australian Open, der begynder 16. januar.
- Ryggen har det ikke godt, men den har det heller ikke vildt skidt. Jeg har haft problemer med ryggen før og spillet videre, men denne gang kan det ikke lade sig gøre, konstaterer Federer.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker