Skadet Schöne må vente på svar til mandag
Det står endnu ikke klart, hvor længe Ajax-danskeren Lasse Schöne må holde pause efter sit uheld torsdag aften.
Schöne var fredag på hospitalet for nærmere undersøgelser. De viste, at der er tale om en skade på ledbåndet i venstre ankel. Der er dog ingen knogleskader. Men den endelige dom falder først mandag, meddeler Ajax på sin hjemmeside.
Her tilføjes det, at han helt som ventet misser søndagens ligakamp mod AZ Alkmaar.
Lasse Schöne vred om på sin ankel torsdag under opvarmningen til Europa League-kampen mod Red Bull Salzburg. Her var Schöne tiltænkt en plads i startopstillingen. Ajax tabte 0-3 på hjemmebane.
For Lasse Schöne kommer skaden på et endnu mere ærgerligt tidspunkt, da han befandt sig i en god spillemæssig periode hos mesterholdet. Således scorede han hattrick i sidste weekend.
Offensivspilleren kunne derfor gøre sig forhåbninger om at blive udtaget til Danmarks trup til den forestående testkamp mod England.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned