Skadet Serena Williams må skuffe svenske tennisfans
Skadet Serena Williams må skuffe svenske tennisfans Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Verdensetteren må rejse hjem fra Båstad efter bare en enkelt kamp på grund af en skade i albuen.
Mange svenske tennisfans havde sikkert set frem til at opleve den amerikanske tennisstjerne Serena Williams på nærmeste hold ved Swedish Open i Båstad, men flere af dem må være godt skuffede.
Verdensetteren har torsdag trukket sig fra den svenske grusturnering med en skade i albuen.
Serena Williams kom med den triste besked under et interview på Centre Court.
Hendes modstander Klara Koukalova fra Tjekkiet er i stedet videre til kvartfinalerne uden kamp.
Den 33-årige amerikaner var turneringens helt store trækplaster, efter at hun i weekenden vandt Wimbledon. En triumf, der betyder, at Williams i øjeblikket sidder på alle fire grand slam-titler.
Williams nåede blot at spille en enkelt kamp i Sverige.
Onsdag slog hun den belgiske kvalifikationsspiller Ysaline Bonaventure med 6-2, 6-1 i første runde.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde