Simon Kjær var tilsyneladende ikke kommet sig helt over den skade, som holdt ham ude af Danmarks testkampe mod Sverige og Finland for nylig.
Landsholdsspillerens skade i baglåret sprang i hvert fald op igen, da AS Roma fredag aften tabte 0-2 til Udinese i den italienske Serie A, og det ærgrer Simon Kjær grænseløst.
- Jeg har det forfærdeligt. Træneren har vist mig stor tillid ved at lade mig starte inde, når jeg er klar, så det er utrolig trist.
- Der er brug for alle kræfter, og lige nu ser det ikke ud til, at jeg bliver klar til næste weekend. Det er noget at det værste at sidde ude, siger Simon Kjær til sporten.tv2.dk.
Han kom efter 80 minutters spil i en løbeduel med Udinese-angriberen Antonio Di Natale, men Simon Kjær måtte pludselig stoppe op på grund af skaden, og han kunne derfor se Di Natale bringe Udinese på sejrskurs.
- Det var samme skade, som holdt mig ude mod Sverige og Finland. Jeg mærkede lidt til det i sidste uge op til kampen, men det har ikke været noget slemt, siger Simon Kjær.
Han har endnu ikke noget overblik over, hvor slem skaden er.
- Nu står jeg som et stort spørgsmålstegn i forhold til, hvor slemt det er, men det er klart, at jeg kan godt mærke, at mit ben ikke er på toppen, siger han.
Romas næste kamp i Serie A er på udebane mod Fiorentina søndag 4. december.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde