Skadet Simon Kjær kæmper for landskamp
Simon Kjær udgik med en lyskeskade i kamp for Lille tirsdag aften og må nu afvente lægernes dom.
Landstræner Morten Olsen kæmper med en landsholdstrup præget af skader og formsvigt, og nu kan nye problemer være på vej.
Midterforsvareren Simon Kjær måtte udgå med en lyskeskade, da hans klub, Lille, tirsdag aften missede Champions League-gruppespillet med et nederlag på 0-2 til FC Porto.
- Jeg fik et vrid i lysken lige til sidst og var tvunget til at forlade banen, selv om vi havde brugt alle vores reserver. Det føles aldrig så godt nu her dagen efter, så jeg kan slet ikke sige noget om tidshorisonten, siger Simon Kjær til Ekstra Bladet.
- Nu skal jeg undersøges og skannes, og så må vi se, hvor slemt det er. Jeg har jo vigtige kampe lige om hjørnet mod Monaco på lørdag og så med landsholdet, så det er træls under alle omstændigheder, men jeg ved ingenting endnu, siger stopperen.
Danmark møder Tyrkiet i en testkamp i Odense 3. september, og fire dage senere er der vigtige point på spil i EM-kvalifikationskampen mod Armenien.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker