Skadet Simon Kjær måtte opgive at spille
Foto: Philippe Huguen /Scanpix
Philippe Huguen /Scanpix
Simon Kjær spillede godt en time for det danske landshold, der onsdag tabte 0-1 til England på Wembley. Men søndag måtte han opgive at komme i kamp for Lille i den franske liga.
Den centrale forsvarer var som vanligt ellers udset til en plads i startopstillingen, men under opvarmningen måtte han opgive at spille.
- Jeg fik lige pludselig et hold i ryggen under opvarmningen, og jeg havde slet, slet ingen mulighed for at spille kampen, siger Simon Kjær til bold.dk gennem sin medierådgiver.
Selv uden Kjær lykkedes det for Lille at lukke af i forsvaret, og på hjemmebane blev det til en sejr på 2-0 hjemme mod Montpellier.
Dermed holder Lille fast i tredjepladsen, der udløser kvalifikationskampe til næste sæsons Champions League.
- Det var vigtigt, at vi vandt og holdt fast i tredjepladsen, lyder det fra Kjær.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker