Simon Poulsen har normalt let til smil, men der var ikke meget at grine af for venstrebacken i onsdagens 2-2-venskabskamp mod Tyskland i Parken.
AZ Alkmaar-spilleren måtte udgå med en skade efter knapt en halv times spil, og Simon Poulsen ved godt, at det forringer hans chance for at have backpladsen til den første EM-kvalifikationskamp mod Island 7. september.
- Landsholdet betyder meget for mig, og jeg vil rigtig gerne mere ind i varmen. Jeg føler ikke, at jeg er fast mand, jeg skal levere hver gang. Jeg mener ikke, at jeg har spillet mig af, men sådan noget som det her hjælper ikke på det, siger Simon Poulsen.
Han kender endnu ikke omfanget af fiberskaden, som opstod, da han rykkede forbi en tysk spiller. Et par ugers pause er et realistisk scenarie for Simon Poulsen, som spillede alle Danmarks tre kampe ved VM i Sydafrika.
- Jeg mærkede et lille smæld, og det er bare irriterende. Det var min første landskamp fra start i Parken, jeg glædede mig helt vildt, og så skete det her, siger Simon Poulsen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker