Skadet storetå sender dansk målmand ud af kamp mod Sverige
Emil Nielsen, der spiller i FC Barcelona, var onsdag med til at slå Spanien i Royal Arena. Det bliver dog ikke til spilletid i søndagens opgør mod Sverige. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Emil Nielsen har vredet om på sin storetå, hvilket har fået landstræneren til at hasteindkalde erstatning.
Håndboldlandsholdet må undvære målmand Emil Nielsen i søndagens kamp mod Sverige i træningsturneringen EHF Euro Cup.
Det oplyser Dansk Håndbold Forbund lørdag op sin hjemmeside.
Målmanden fra FC Barcelona har beskadiget sin storetå, efter at han i forbindelse med fredagens træning faldt og vred om på tåen.
- Det er blevet undersøgt og er heldigvis ikke alvorligt, men jeg bliver desværre ikke klar til at spille på søndag, siger Emil Nielsen.
I forvejen er Danmark uden Niklas Landin, der fredag efter aftale har forladt landsholdslejren.
Landin vogtede målet i størstedelen af onsdagens kamp i Royal Arena i København mod Spanien, der blev besejret med 39-31.
Med både Emil Nielsen og Niklas Landin ude, har landstræner Nikolaj Jacobsen indkaldt Jannick Green fra Paris Saint-Germain til søndagens kamp mod Sverige i Göteborg.
Jannick Green skal supplere Flensburg-keeperen Kevin Møller, der allerede var en del af landsholdstruppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker