Skadet tennisstjerne trækker sig i Madrid
Jannik Sinner er ude af Madrid Open, men hans skæbne i turneringen er ikke blevet afgjort på banen, men af en skade. Foto: Violeta Santos Moura/Reuters
Verdensranglistens nummer to, Jannik Sinner, trækker sig fra Madrid Open med en hofteskade.
De afgørende kampe i Masters 1000-turneringen Madrid Open bliver uden flere store tennisprofiler af forskellige årsager.
Mest kedeligt er det for turneringens bedst rangerede spiller, verdenstoeren Jannik Sinner, der må trække sig med en skade onsdag aften. Torsdag var han ellers udset til at spille kvartfinale mod Felix Auger-Aliassime, men den useedede canadier avancerer nu uden kamp.
- Jannik Sinner har trukket sig fra Madrid Open på grund af en skade i højre side af hoften, oplyser arrangøren.
Skaden kommer på et ubelejligt tidspunkt. Foruden vigtige ranglistepoint på spil i Madrid venter ligeledes en Masters 1000-turnering i Rom i næste uge, før grand slam-turneringen French Open begynder i slutningen af maj.
Få minutter inden Sinners skade blev offentliggjort, røg verdensranglistens nummer tre og de seneste to års vinder af Madrid Open, Carlos Alcaraz, ud af turneringen i kvartfinalen.
Spanieren tabte til russeren Andrey Rublev i tre sæt. Rublev vandt 4-6, 6-3, 6-2 efter en to timer lang dyst på det røde grus.
I forvejen er turneringen ramt af et afbud fra verdensetter Novak Djokovic.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned