Skadet Thomas Delaney er på rundens hold i Bundesligaen
Kicker har Thomas Delaney på rundens hold i Bundesligaen. Foto: Polfoto/Lars Poulsen
Polfoto/Lars Poulsen
Den tidligere FCK-anfører har fået plads på rundens hold hos Kicker, selv om han skadet måtte udgå mod Mainz.
Fodboldspilleren Thomas Delaney nåede kun at spille omkring 55 minutter, da Werder Bremen lørdag mødte Mainz på udebane i Bundesligaen.
Inden den tidligere FC København-anfører måtte udgå med et brud i ansigtet og hjernerystelse, nåede han dog at score et mål og gøre et så godt indtryk, at han er blevet udtaget til rundens hold i Bundesligaen hos Kicker.
Det er første gang, at 25-årige Thomas Delaney finder vej til rundens hold hos det velansete tyske fodboldmagasin.
Det skete i midtbanespillerens femte kamp i den bedste tyske række.
Efter fire nederlag på stribe fik Werder Bremen omsider hentet tre point via en 2-0-sejr over Mainz.
Thomas Delaney, der skiftede fra FCK til Werder Bremen ved årsskiftet, har på Kickers hold selskab af blandt andre Bayer Leverkusen-angriberen Javier Hernández og svenske Emil Forsberg fra succesholdet RB Leipzig.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker